Frivillig i Hele Danmarks Familieklub

 

Vil du være med til at skabe Taastrups nye mangfoldige Familieklub?

Lige nu søger vi frivillige kræfter til Hele Danmarks Familieklub i Café Paraplyen Taastrup.

Hvad er Familieklub Taastrup?

I Familieklubben mødes forældre og børn for at få nye venner og positive oplevelser sammen, og fællesskab og samvær er grundstenene.

En familie kan se ud på mange måder, og vi ser mangfoldighed som en naturlighed. Alle er derfor velkommen i Familieklubben.

Vi mødes onsdag i ulige uger fra kl. 15.00 til 20.00. Vi laver mad sammen og hygger os med forskellige aktiviteter som f.eks. leg, brætspil eller kreative projekter.

Vi holder til i Café Paraplyens hyggelige lokaler på Kingosvej 24A.

Frivillig i Familieklubben

Familieklubben i Taastrup har holdt en pause, og vi søger nu et hold af frivillige, der med drive og empati vil være med til at starte klubben op igen.

Ambitionen er, at I bliver minimum tre frivillige i Familieklubben, og det er muligt at påtage sig ekstra ansvarsområder, hvis du har flair for f.eks. koordinering og kommunikation.

Du passer ind i Familieklubben Taastrup, hvis du:

  • Er legeonkel, den nærværende lytter, glad for at lave mad, igangsætter fantasifulde lege eller ganske enkelt elsker at være sammen med børn og deres forældre
  • Brænder for fællesskaber
  • Ønsker at give familier i Taastrup adspredelse og hygge i hverdagen
  • Som noget helt særligt, kan du også være frivillig-familie i Familieklubben.

Vi forventer, at du:

  • Er ansvarlig, empatisk og rummelig
  • Vil deltage aktivt i planlægning og afvikling af aktiviteter – heriblandt madlavning og oprydning
  • Kan understøtte et trygt, sjovt og inkluderende fællesskab
  • Kan møde onsdag i ulige uger fra kl. 15.00 til 20.00
  • Kan engagere dig som frivillig i en længere periode

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt frivilligjob med mennesker i fokus
  • Medindflydelse og gode muligheder for at føre dine idéer ud i livet
  • At blive en del af et stærkt fællesskab med et engageret frivilligteam og organisation
  • Muligheden for at støtte en ny målgruppe i Café Paraplyens sociale arbejde
  • Hvis du studerer til pædagog eller pædagogisk assistent giver det Familieklubben dig værdifuld praktisk erfaring

For at sikre trivsel og positiv udvikling holder vi løbende møder med vores frivilliggruppe, og vi har en frivilligkoordinator, Trine, som støtter op om modtagelsen af dig som ny frivillig.

Sådan ansøger du:

Du er meget velkommen til at komme forbi Café Paraplyen og sige hej, inden du sender din ansøgning.
Du finder os på Kingosvej 24A, 2630 Taastrup. Du skal også være velkommen til at ringe eller sende en mail.

Vi modtager din ansøgning pr. mail. Se ”Kontakt organisation”

Vi har ingen ansøgningsfrist, men vi fjerner opslaget, når vi har fundet de rette frivillige til Hele Danmarks Familieklub i Taastrup.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores fællesskab!

Hele Danmarks Familieklub er en del af KFUM’s Sociale Arbejde.

Læs mere her www.heledanmarksfamilieklub.dk