I KFUM’s Sociale Arbejdes gældsrådgivning “På Fode Igen”, kan mennesker
i udsatte livssituationer, få gratis og uvildig rådgivning om deres privatøkonomi.
Rådgivningen er akkrediteret af Rådgivnings Danmark.
KFUM’s Sociale Arbejde har siden 2009 ydet gratis gældsrådgivning,
målrettet mennesker i udsatte livssituationer.
Gældsrådgivningen findes knap 30 steder i Danmark, fordelt på vores sociale caféer
og væresteder samt enkelte andre lokationer.
Det er forskelligt fra sted til sted, hvornår rådgivningen foregår.
Typisk sker det dog på hverdage i tidsrummet kl. 15-19.
Formålet med rådgivningen “På Fode Igen” er at hjælpe udsatte mennesker til at få overblik
over deres økonomiske situation og motivere dem til at reducere deres gæld.
Målet er, at borgeren på længere sigt selv kan mestre sin økonomi og derved få en bedre livskvalitet.
Som frivillig forventer vi at du:
- Har lyst til at gøre en forskel for mennesker, der har det svært
- Kan kommunikere med mange forskellige typer af mennesker.
- Kan afsætte 2 timer hver anden uge.
- Har interesse for økonomi, sagsbehandling, jura og gerne lovstof.
- Har en faglig relevant baggrund eller uddannelse.
Vi tilbyder:
- Praktisk erfaring med økonomisk rådgivning og sagsbehandling.
- Ansvar og alsidige opgaver/problemstillinger.
- Intern uddannelsesdag, der vil klæde dig på til at arbejde som frivillig rådgiver
samt løbende frivillige kurser og møder. - Mulighed for at styrke dit professionelle netværk.
- Et arbejde, hvor du får mulighed for at hjælpe samfundets svageste og gøre en forskel.
Ansøgning:
Hvis du har lyst til at være frivillig, så send din ansøgning. Vi afholder samtaler løbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte
projektmedarbejder Kenneth Rasmussen 60 55 50 38.
Læs mere om vores gældsrådgivningsprojekt ’På Fode Igen’
på https://www.raad.dk/om-raadgivningen/oekonomisk-raadgivning
Vi glæder os til at høre fra dig !