Genåbning af Paraplyen

Som samfundet åbner sig, åbner vi forsigtigt op i Paraplyen mandag den 25. maj med kaffe og kage.

Der vil blive sat et telt op foran Paraplyen, og der vil være pladser i caféen og gårdhaven.

Da vi skal holde 2 meters afstand, vil vi sørge for, der er den plads, der er brug for. Er der fyldt op et sted, må I sætte jer et andet sted. Afstanden og sikkerheden tager vi alvorligt.

  1. Efter håndvask er der håndsprit, som alle skal benytte
  2. Vi vasker med desinficerende middel på håndtag, borde, stole og toilet
  3. Der serveres mad, og vi tager imod bestilling ved bordene, og maden bliver serveret ved bordene
  4. Der betales ved bordet
  5. Vi afrydder bordene og vasker op
  6. Overhold 2 meters afstand
  7. Hvis vi hjælper hinanden, skal alt nok gå fint
  8. Vi har fælles interesse i at passe på hinanden

Aktiviteterne vil langsomt starte op, og I vil blive orienteret.

På hjerteligt gensyn og velkommen – vi glæder os til at se jer igen!