Systue starter op igen 28. maj

Hver torsdag er der systue i Paraplyen.

De frivillige er med til at drive et aktivt og kreativt værksted, hvor de syr og strikker med salg for øje.

Indtægt går ubeskåret til Paraplyens drift. Vi hjælper og inspirerer hinanden samt snakker og hygger os med en kop kaffe/te. Vi udfører mindre reparationer, mod betaling, til fordel for Paraplyen, såsom oplægning af bukser og andre mindre forandringer. Kom og spørg os, så ser vi på det.

Din yndlingstrøje kan muligvis holde i mange år endnu, efter en kærlig hånd hos en af sydamerne.

Strikkeopgaver udføres ligeledes på bestilling. Vi har huer, sokker, vanter, babytøj m.m. til salg, så kig forbi og find det, der passer dit behov.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil lave. Deltagelse er gratis, men du betaler selv for kaffe/te og eventuel frokost.

Systuen er åben torsdag imellem kl. 10.00 og 14.00 eller efter aftale.

Eksempler på priser:
Oplægning af bukser (cowboy) fra 60 kr.
Lynlås i bukser 120 kr. (20 kr. for lynlåsen)
Lynlås i vindjakke (delbar) 150 kr.

Andre sy- og strikkeopgaver udføres efter aftale.