En fantastisk nytårskur 23/1

Tirsdag den 23. januar havde vi inviteret til nytårskur, og vi håbede, at der var nogen, der havde lyst til at have en festlig tid sammen med os.

Det væltede ind med Paraplyens gæster, kolleger fra Høje Taastrup Kommune, virksomheder, politikere, foreninger, venner og ikke mindst Paraplyens fantastiske frivillige. Sidstnævnte havde sørget for de smukkeste og mest velsmagende snacks, og det blev nydt sammen med god alkoholfri vin. Paraplyens leder, Ole Nilsson, holdt en tale, hvor der blev kigget tilbage på et aktivt og indholdsrigt 2023, men også frem mod et 2024, der ser spændende ud, bl.a. med debut på Social Drive Out, men ikke mindst konsolidering af de mange projekter, vi har, og her tænkes på en meget stærk cafédrift, gældsrådgivning, bisidderordning, Hele Danmarks Familieklub, Stop Madpild Paraplyen, og ikke mindst aktiviteter der skal styrke fællesskaber for endnu flere mennesker.

Vi havde premiere på Café Paraplyens nye film, en 5 minutters beretning om hvad Paraplyen er – en film vi alle er stolte af.

Se filmen her: https://youtu.be/euNZmEMQA54?si=lfdvsOn09H5g69Tf